Tæller

 

banner

spacer
 
Anbefal denne side Tilbage  
 Forsiden
spacer
 Artikler
spacer
 Fuglenavne
spacer
 Kattenavne
spacer
 Hundenavne
spacer
« September 2018 »
Søn Man Tir Ons Tor Fre Lør
      1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
30
kat.jpg

Chokoladeforgiftning

Chokolade kan være giftigt for hunde

Det er ikke selve chokoladen, der er farlig for hunde, men theobromin, der er en bestanddel af chokoladen.
Theobromin er et methylxanthin i samme familie som caffein og theophyllin. Mennesket fordøjer og udskiller let methylxanthin. Det samme er ikke tilfældet, når det drejer sig om hunde.

For det aktive stof  theobromin gælder:

  • Halveringstiden for theobromin (den tid det tager for halvdelen af den indtagne mængde theobromin at blive omsat) er hos mennesket  2-3 timer. Halveringstiden for theobromin er hos hunde 17,5 timer.
  • Giftig mængde for hunde er 100-150 mg/kg legemsvægt

Koncentrationen af  theobromin varierer med chokoladetypen:

  • Fløde- eller mælkechokolade indeholder i gennemsnit 154mg/100g
  • Mørk chokolade indeholder i gennemsnit 528mg/100g
  • Kogechokolade indeholder i gennemsnit 1365 mg/100g

Problemet med at bruge chokolade som godbidder er at hunden måske får smag for det. Hunde kan ikke skelne mellem flødechokolade og kogechokolade. De fornemmer ikke den bitre smag i kogechokolade.
Så selv om mennesket automatisk undgår at spise kogechokolade på grund af den bitre smag, spiser hunde gerne denne type chokolade fordi det for dem "smager godt".

Eftersom der eksisterer en reel mulighed for at hunden ved et uheld spiser en giftig mængde chokolade, bør hundeejere afstå fra at "lære" hunden, at chokolade smager godt. Med andre ord: Giv aldrig hunden nogen form for chokolade. Pas på med at efterlade en åben chokoladeæske eller en plade chokolade på sofabordet foran fjernsynet mens du går ud i køkkenet for at lave kaffe.
Pas på hvis du laver f.eks. konfekt/kager med chokoladeovertræk, går ind i en anden stue for at tage telefonen og glemmer overtrækschokoladen på køkkenbordet. Risikoen for at hunden spiser en skadelig mængde chokolade er stor. Det vil være uansvarligt ikke at tage enhver forholdsregel for at forhindre en sådan situation.

 

Hvor farligt er det?

En 10 kg hund kan dø af blot 85-90 g kogechokolade.

Skemaet herunder viser de skadelige mængder for hunde fra 2,5 til 50 kg. Den skadelige mængde theobromin er som nævnt 100-150 mg pr. kilo legemsvægt.
Med andre ord, hos nogle hunde vil den skadelige mængde være 100 mg theobromin pr. kilo legemsvægt, mens andre hunde skal op på 150 mg theobromin pr. kilo legemsvægt.

Skadelig mængde chokolade / Mængde Theobromin

 

Hundens vægt

Flødechokolade (g)

Mørk chokolade (g)

Kogechokolade (g)

Theobromin (Mg)

2,5 kg

149

43

17

225

5 kg

292

85

34

450

7,5 kg

439

128

48

680

10 kg

587

173

65

910

15 kg

876

258

99

1360

20 kg

1174

343

133

1820

25 kg

1463

428

164

2270

30 kg

1752

513

198

2720

35 kg

2050

601

232

3180

40 kg

2345

689

264

3640

45 kg

2634

774

298

4090

50 kg

2931

859

332

4550

 

Symptomer

Theobromin giver forskellige reaktioner hos forskellige hunde. Hunde med helbredsproblemer, især epilepsi, er mere påvirkelige af theobromin, end sunde hunde. Theobromin kan fremprovokere anfald hos hunde med epilepsi, eller anlæg herfor. Theobromin kan også irritere mave-tarmkanalen. Der kan komme blødninger, og i nogle tilfælde kan hunden dø i løbet af få dage.

Der kan også ses:

Øget irritabilitet
Uregelmæssig hjerterytme
Rastløshed
Øget vandladning
Muskelkramper
Opkastning
Diarré

 

Behandling

Der er ingen specifik modgift mod denne forgiftning. Hvis man ikke ved hvor meget chokolade hunden har spist, kan man prøve at få den til at kaste op i løbet af 1-2 timer.
Indgivelse af aktivt trækul kan hæmme absorption af theobromin som derefter udskilles med afføringen.
Flødechokolade vil ofte give diarré 12-24 timer efter indtagelse. Dette kan behandles symptomatisk (væske etc.) for at forhindre dehydrering.
Er hunden synligt påvirket eller bevidsthedssløret, eller er du bare i tvivl, skal den straks til dyrlæge.

 




  :: © Copyright 2005. All rights reserved. Arvid Mærsk ::