Tæller

 

banner

 
Anbefal denne side Tilbage  
 Forsiden
spacer
 Artikler
spacer
 Fuglenavne
spacer
 Kattenavne
spacer
 Hundenavne
spacer
« Juni 2018 »
Søn Man Tir Ons Tor Fre Lør
     12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
kat.jpg

Hvad er diarré hos hunde og katte?

Hvad er diarré?
De allerfleste diarrétilstande er heldigvis ret uskyldige og går helt i sig selv efter et par dage med faste eller skånekost. Er der tale om meget voldsom diarré, er det absolut alfa og omega, at katten eller hundens væske- og salttab (elektrolyttab) mindskes mest muligt, og den vigtigste behandling er derfor "at følge med i udviklingen".

Enhver førstehjælp går ud på at forsøge at begrænse skaderne mest muligt og derefter udbedre skaderne. D.v.s. at katten eller hunden først og fremmest skal have væske og diverse elektrolytter, således at den kan vedligeholde blodets væsketryk og det tryk, der skal være i vævene. Samtidig skal man naturligvis prøve at bremse diarréen. At give væske og bremse diarré kan ofte kombineres ved give en speciel væskesammensætning og faste katten eller hunden.

Når katten eller hunden har tilbagevendende diarré, er årsagen ofte såkaldte "spiseforstyrrelser". Måske fordi katten eller hunden har ædt for meget og/eller for tit, og derved vil diarréen gøre det hele meget værre.

Når afføringen lugter, kan det skyldes fejlgæringer, at foderet ikke er fordøjet ordentligt, eller at katten eller hunden har fået medicin, som får afføringen til at "dufte".

Mulige årsager til diarré

Mulige årsager til diarré
De fleste tilfælde af diarré opstår ved et pludseligt foderskift og kan skyldes mængden af foder eller fodertypen. Der kan dog også være tale om forskydninger i tarmfloraens "magtbalance", dvs. at der er sket en for stor vækst af én eller flere bakteriestammer (de normalt forekommende eller fremmede bakterier i tarmen) p.gr.a. sygdom eller infektioner, forkert foder, stress eller medicin (i særdeleshed antibiotika). Årsagen kan også være uforligelighedsreaktioner på foderet, som det ses ved foderallergi eller foderintolerance.

Derudover kan der være tale om at foderet - før eller efter at det er ædt - er fejlgæret. Man taler også om "nervøs mave", som fx ses p.gr.a. kattens eller hundens "rolle" i hjemmet. Her kan der være tale om dominansproblemer dyrene imellem, overbefolkning og andre stressudløsende faktorer. Eksempler på dette kan være forandringer i omgivelserne fx ommøblering, flytning, gæster samt under-, fejl- og/eller overstimulering i relation til de basale behov (der er mere end mad, vand og husly). Der ses også "midlertidig kortslutning i øverste etage", d.v.s. "hormonelle" forstyrrelser (kønsmodning, andre individer i løbetid, "oversexet" adfærd hos handyr, cyster på hunkattens eller tævens æggestokke eller for højt stoftskifte). Der kan tillige være tale om infektioner i mave-tarmkanalen. Endelig kan årsagen være dårlig fordøjelse, som det f.eks. ses ved betændelseslignende forandringer af tarmens beskyttende slimhinde, underskud af diverse enzymer fra bugspytkirtlen og fra galden eller ætsninger i selve slimhinden p.gr.a. ophobning af urinstof i blodet, som det ses hos dyr med meget dårlige nyrer.

Symptomer ved diarré

Symptomer ved diarré
Symptomerne kan være meget forskellige afhængige af den grundlæggende årsag.

Forstyrrelser i balancen mellem bakterierne i tarmfloraen:
- tynd, ildelugtende afføring
- katten eller hunden er sjældent påvirket
- katten eller hunden har sjældent feber
- ses ofte ved foderskift.

Svære ormeangreb:
- bugen er ofte meget oppustet
- skiftevis diarré og hård afføring eller til tider ligefrem forstoppelse
- meget luftafgang
- der ses kun sjældent feber
- katten eller hunden har en enorm appetit
- blinkhinden er ofte skudt frem over midten af øjet
- hosten og hakken (der sker ormevandring i luftvejene).

Infektioner med bakterier, der ikke producerer stoffer, der virker giftigt på katten eller hunden:
- katten eller hunden kan være lidt slukøret
- kredsløbet kan svigte
- katten eller hunden kan gå i chok
- der ses ofte høj feber i starten.

Virus:
- vandig diarré, eventuelt ses ufordøjet foder
- høj feber kan forekomme
- støder ingen andre infektioner til, går infektionen som regel over efter en lille uge
- Coronavirus infektion (FIP) og - endnu værre - Parvovirus diarré (kattesyge) har oftest et meget mere alvorligt (dødeligt) forløb.

Diarré hos den spæde killing eller hvalp

Diarré hos den spæde killing eller hvalp
De mest almindelige sygdomme, man ser hos den spæde killing eller hvalp, er diarré og luftvejsinfektioner. Der kan være mange årsager hertil f.eks. mange slags bakterier, virus og mycoplasmer. Derudover indvoldsorm og én-cellede parasitter, som fx coccidier. MEN diarré og luftvejsinfektioner er i allerhøjeste grad også multifaktorelle sygdomme, d.v.s. at risikoen for, at disse sygdomme opstår forstærkes af:
- dårlige miljøforhold
- generelt dårlig sundhedstilstand hos katten eller hunden
- større modtagelighed hos katten eller hunden som følge af arvelige anlæg
- fravænning og overgang til anden fodertype
- kunstfodring og i særdeles for store mængder foder, således at tarmsystemet ikke kan følge med
- stress

Den spæde killing eller hvalp har i de allerfleste tilfælde - indenfor de første 12-16 timer af dens levetid - modtaget råmælkens velsignelser i barselsgave fra moderkatten eller tæven. I denne første råmælk er der stoffer, der især kan beskytte mave-tarmkanalen hos killingen eller hvalpen, indtil den selv er i stand til at klare diverse infektioner ved hjælp af sin egen modstandskraft. Når killingen eller hvalpen begynder at få andet foder ud over modermælken, vil livets barske "bakterielle" realiteter gå op for den lille ny. Det er bestemt ikke ualmindeligt, at overgangen kan medføre diarré i forskellig grad. Desuden er killinger og hvalpe i de fleste tilfælde født med rundorm eller får dem ind via modermælken, og ormene begynder at opformere sig i tarmene efter 14 dages vandring igennem kroppen. Mange orm i tarmene øger selvfølgelig risikoen for diarré.

Diarré hos moderen

Diarré hos moderen
Diarré hos den drægtige eller netop nedkomne hunkat/tæve, er også en ganske almindelig komplikation, fordi den ofte har svært ved at følge med behovet for mælkeproduktion. Moderen må derfor ofte æde mere og oftere, end fordøjelseskanalen egentlig kan håndtere, og resultatet er diarré.

På denne måde kommer moderen ind i en ond cirkel, og risikoen er naturligvis størst, hvis næringsværdien (det der både skal dække energibehovet og næringsstofbehovet) i foderet er for ringe. Diarréen forværres yderligere, hvis moderen har mange indvoldsorm og er fysisk eller psykisk stresset. De tre væsentligste faktorer med indflydelse på, om moderkatten/moderhunden får diarré er således:
- stress
- orm
- foder

Ethvert tilfælde af diarré hos moderen kan i allerhøjeste grad påvirke mælkeydelsen, idet hunden og katten ved diarré mister mere væske og flere elektrolytter, end hun optager, og hun kan derfor komme i væskeunderskud - hun bliver dehydreret.

En god førstehjælp til alle

En god førstehjælp til alle
For at yde en god "førstehjælp" kan man fjerne foderet i et døgn og give følgende:
- Kog 1 liter vand og tilsæt derefter 1 spsk. sukker (gerne druesukker) + 1 tsk. salt og lad katten eller hunden drikke ad libitum. Væsken må ALDRIG blandes med mælken, idet mælken herved fortyndes og derfor ikke koagulerer, som igen vil forværre diarréen og medvirke til endnu større væske- og elektrolyttab.
- Giv eventuelt Paraghurt, Idoform, Biomax, Bene-bac el.lign., der indeholder mælkesyrebakterierne Lacktobacillus acidofilus og Laktobacillus laktus m.fl. Disse produkter må aldrig gives samtidig med antibiotika, men tidligst 2 timer efter.

Et par gode råd og tips

Et par gode råd og tips
Man kan hjælpe sin kat eller hund til at få bugt med sart mave ved at give Hill's Science Plan Sensitive Stomach, som er specielt sammensat for at hjælpe katte og hunde med tendens til sart mave. Foderet kan bruges til langtidsfodring af voksne katte og hunde eller bruges som skånekost samtidig med gradvis overgang til oprindeligt foder.

Ved tilbagevendende diarré bør man først og fremmest kontakte sin dyrlæge. Giv ALDRIG antibiotika uden det er dyrlægeordineret. Giver man hunde og katte antibiotika for diarré - uden at der er tale om bakterievækst - vil det blot forværre diarréen. Husk, det er ganske almindeligt, at der kan ses diarré ved fravænning (dvs. overgang til andet foder/foderskift), og dette har intet med bakterier at gøre!!

Lad være med at kunstfodre (tvangsfodre), fordi man er af den opfattelse, at killingen eller hvalpen fx skal tage 100 g på om ugen eller veje 1200 g ved 12 ugers alderen. Der er stor risiko for både forstoppelse og diarré!! Se i stedet på fødselsvægten og lad denne vægt være et parameter for, hvor meget killingen eller hvalpen skal tage på om ugen.

Giv aldrig katte almindelig mælk eller fløde. De mangler ofte det enzym, der nedbryder laktosen og resultatet kan blive diarré.

Ved fravænning bør man sørge for en let overgang fra mælk til fast føde. Start med at bløde foderet op i vand og nedsæt gradvist mængden af vand, til foderet er helt tørt.

 

Gengivet med tilladelse af  


  :: © Copyright 2005. All rights reserved. Arvid Mærsk ::