Tæller

 

banner

 
Anbefal denne side Tilbage  
 Forsiden
spacer
 Artikler
spacer
 Fuglenavne
spacer
 Kattenavne
spacer
 Hundenavne
spacer
« Oktober 2016 »
Søn Man Tir Ons Tor Fre Lør
      1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031
kat.jpg

Ernæring til hund og kat



Indhold

Protein
Taurin
Kulhydrater
Vitaminer
Mineraler
Tørstofanalyse
Mark Morris kat
Mark Morris hund

Generelt

Når man ser på fodringen af hunde og katte, er det første man skal gøre sig klart, at der er tale om 2 meget forskellige arter med forskellige behov. Rent anatomisk har katte en væsentligt kortere tarmkanal, og den er fra naturens side en tvungen "kødæder" (kød er her lig med små dyr - inklusiv pels, knogler og mave-tarm-kanal), dvs. katte kan ikke leve som vegetarer, hvor hunde i langt højere grad er i stand til at fordøje en bred vifte af forskellig fødeemner, såsom korn, ris og grøntsager.

Fodringen af hunde og katte er desuden afhængig af balancen mellem de forskellige næringsstoffer i foderet. Næringsstofferne kan kort opdeles i protein, fedt og kulhydrater, og desuden gennemgås vitaminer og mineraler. Protein, fedt og kulhydrater kan forbrændes og giver energi, mens vitaminer, mineraler og vand ikke giver energi.

 


Protein:

1 g protein giver 3,5 kcal

Mængden af protein der kræves, afhænger af dyrets art og alder og af proteinets kvalitet. Denne kvalitet kalder man for fordøjelighed. Kattes proteinbehov er dobbelt så højt som hundes, ligesom yngre dyr behøver mere protein end voksne dyr. Jo bedre fordøjelighed et protein har - jo mindre behøves der. Fodring med mere protein end kroppen behøver brændes af som energi, og affaldsstofferne udskilles gennem nyrerne. Indtagelse af meget større mængde protein end nødvendigt kan medvirke til at skade nyrerne.

Proteiner er bl.a. byggesten til muskelvæv i kroppen. Proteiner er opbygget af aminosyrer.
Der findes to slags aminosyrer:

  • essentielle (livsnødvendige)
  • ikke-essentielle


De essentielle aminosyrer kan ikke produceres af kroppen og må derfor tilføres via foderet.
De ikke-essentielle kan produceres af kroppen.

Taurin:
Aminosyren Taurin er en essentiel aminosyre hos katte - dvs. katte kan ikke klare sig uden at der bliver tilsat Taurin i foderet. Hundefoder har ofte et meget lavt indhold af Taurin.
Taurin blev først isoleret i 1827 fra oksegalde og sammenføjer galdesyrer til dannelsen af galdesalte.

Taurinmangel kan medføre:

  • Retina læsioner - irreversibel
  • Dilateret cardiomyopati - reversibel
  • Neurologiske problemer
  • Reproduktionsproblemer
  • Immunologiske problemer
Taurinkilder
Ingredienser Taurin (mg/kg)
Kyllingekød 337
Lammekød 473
Oksekød 362
Svinekød 496
Torsk 314
Østers 698
Muslinger 2400

Tilbage til toppen

 


Fedt:

1 g fedt giver 8,5 kcal og er dermed den vigtigste energikilde.

Fedt er en koncentreret energikilde. Fedt er nødvendigt for optagelsen, oplagringen og transporten af fedtopløselige vitaminer, og det er en vigtig kilde af essentielle (umættede) fedtsyrer. Fedt forbedrer også smagen af foderet til en vis grænse. Mangel på essentielle fedtsyrer kan give langsom sårheling, tør, skællet hud og glansløs pels og forværrer symptomer på allergi.

Tilbage til toppen

 


Kulhydrater:

1 g kulhydrat giver 3,5 kcal

Kulhydrater findes i forskellige kornsorter og grøntsager. Kulhydrater opdeles i

  • fordøjelige kulhydrater
  • ufordøjelige kulhydrater


Fordøjelige kulhydrater fungerer som en energikilde, mens ufordøjelige kulhydrater primært fungerer som en fiberkilde, som kostfibre.
Kostfibre er gavnlige til at regulere mave-tarmkanalen og til at give en mæthedsfornemmelse, når man ønsker et vægttab.

Tilbage til toppen

 


Vitaminer:

Vitaminerne kan opdeles i fedtopløselige vitaminer, der bliver lagret i kroppens fedtdepoter, når de bliver tilsat i overskud - og i vandopløselige vitaminer, der bliver udskilt over nyrerne, når de tilsættes i overskud. De fedtopløselige vitaminer er A, D, E, og K. A og D findes især i lever, og kan forårsage svære sygdomstilfælde, når der gives for meget af dem. De vandopløselige vitaminer er alle B-vitaminerne og C-vitamin. B-vitaminerne udskilles over en fælles mekanisme i nyrerne. Dvs. at hvis man giver tilskud af bare et B-vitamin, udskilles alle de andre også. Derfor bør man ikke give ukyndig tilskud af enkelte B-vitaminer.

Tilbage til toppen

 


Mineraler:

Mineraler opdeles i makromineraler og mikro- eller spormineraler. Makromineralerne udgøres af kalcium, fosfor, kalium, natrium og magnesium. Spormineralerne omfatter bl.a. jern, zink, kobber, mangan jod, kobolt og selen. Makro- og spormineralerne eksisterer i kroppen i en særdeles kompleks ligevægt. Når man tilsætter et mineral, forrykker man denne ligevægt i alle mulige retninger. Det er derfor meget vigtigt at tilbyde en kost, der indeholder en nøje afstemt mængde mineraler, der passer til lige den alder og situation, som man står over for. Kalcium er det mineral, der findes mest af i knoglerne. Kalcium skal være nøje afstemt med fosfor (kalcium/fosforforholdet skal være 1,1 - 1,4). Kalcium-mangel hænger som oftest sammen med fosforoverskud, f.eks. hos dyr, der fodres med store mængder kød/indmad. Kalciumoverskud kan give kroniske knogle- og ledskader hos dyr.

Overdrevne mængder af fosfor i kosten kan føre til nyreskader og til afkalkning af knoglerne. Natrium kendes bedst under betegnelsen salt. Salt er en billig og nem måde at sætte masser af smag på et foder. Desværre forårsager et højt natrium-indhold i kosten tendens til højt blodtryk, væskeophobninger i kroppen, nyresygdomme og hjerte-kar sygdomme. For meget magnesium er en af hovedårsagerne til blæresten hos kat - en ganske alvorlig lidelse, der i værste fald kan koste katten livet.

Tilbage til toppen

 


Tørstofanalyse:

Se på varedeklarationen. Den vil se ud som følger, f.eks.: Råprotein 12,6%, Råfedt 8,5%, Fiber 0,5%, Aske 1,6%, Vand 71,0%, Kalcium 0,16%, Fosfor 0,14%, Natrium 0,10%, Magnesium 0,02% osv.

Hvis man ønsker at sammenligne 2 fodertyper med henblik på indholdet af protein, gøres følgende:

% næringsstof    x  100   =  % af tørstof
100 - % væske

hvor næringsstoffet er råproteinet og væsken er vand.

Dvs. med de tal vi har her:
12,6 divideret med (100-71) =
12,6 divideret med 29 = 0,4345
0,4345 x 100 = 43,45 % af tørstoffet er protein.

Dvs. et helt andet tal end de oprindelige 12,6%.

Dette tal kan nu direkte sammenlignes med et tilsvarende tal for % protein i tørstof i et andet foder.

Tilbage til toppen

 


Mark Morris` anbefalinger til kat:

% tørstof, energi som kcal ME/g

Protein Fedt Fiber Kalcium Fosfor Natrium Kalium Magnesium Energi
Voksen 30-45 10-30 5 max 0,5-1,0 0,3-0,8 0,2-0,6 0,5 0,04-0,1 4,0-5,0
Vækst/r 35-50 18-35 5 max 1,0-1,6 0,8-1,4 0,3-0,6 0,6 0,08-0,15 4,0-5,0
Overv. 30-45 8-12 5 min 0,5-1,0 0,3-0,8 0,2-0,6 0,5 0,04-0,1 3,3-3,8

Mark Morris` anbefalinger til hund:

% tørstof, energi som kcal ME/g

Protein Fedt Fiber Kalcium Fosfor Natrium Kalium Magnesium Energi
Voksen 15-28 5-20 5 max 0,5-0,9 0,2-0,8 0,1-0,4 0,4-0,8 0,04-0,15 3,5-4,5
Vækst/r 28-35 15-30 5 max 1,0-1,8 0,8-1,4 0,3-0,5 0,6 min 0,04-0,2 4,0-5,0
Alderd. 15-20 5-15 10 max 0,5-0,9 0,2-0,6 0,1-0,3 0,4-0,8 0,04-0,15 3,5-4,5
Overv. 15-18 5-15 5-15 0,5-0,9 0,2-0,8 0,1-0,4 0,4-0,8 0,04-0,15 3,0-3,5
Arbejde 17-30 20 min 5 max 0,6-1,0 0,2-0,9 0,1-0,5 0,45-0,9 0,05-0,2 > 4,5

Tilbage til toppen


  :: © Copyright 2005. All rights reserved. Arvid Mærsk ::