Tæller

 

banner

 
Anbefal denne side Tilbage  
 Forsiden
spacer
 Artikler
spacer
 Fuglenavne
spacer
 Kattenavne
spacer
 Hundenavne
spacer
« Januar 2019 »
Søn Man Tir Ons Tor Fre Lør
  12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728293031
kat.jpg

Hvor er faren?

Det svirrer med rygter om denne sygdom ikke mindst i TV og filmverdenen. Hugh Grant, i filmen "9 måneder", bliver opfordret af sin gravide kæreste til at skaffe sig af med sin ældre hankat, begrundet med faren for Toxoplasmose. Jeg håber, gennem denne artikel, at kunne fjerne en del af tvivlen, som hersker omkring emnet.

"Haresyge", som sygdommen også hedder, skyldes en parasit (Toxoplasma gondii), der bruger mange forskellige dyrearter som mellemværter - det vil sige, at disse er værter for de ikke-fuldtudviklede parasitter. Man skal være omhyggelig med håndtering eller indtagelse af råt kød og grøntsager for at forebygge smittefaren.

Katte optræder ofte som slut- eller hovedvært for parasitten, hvor den etablerer sig i tarmen og lægger æg, der forlader værten via dens afføring. Det er uhyre sjældent, at katte bliver syge af dette. Mennesker som bliver smittede, får normalt ingen symptomer, men kan i værste fald få let feber og træthed. Dette gør det svært for de fleste at vide om de nogensinde har haft sygdommen og derfor, især i forbindelse med graviditeter, er det vigtigt at tage sine forholdsregler.

For gravide kvinder er risikoen størst for fosterskader, der kan forårsage abort eller hjerneskade hos det ufødte barn. Derfor burde kvinder i den risikogruppe, holde sig fra tømning eller rengøring af kattebakken.

Parasitterne bliver smittefarlige efter et døgns tid i bakken og forbliver smitsomme i op til flere måneder! Det er også en god ide at holde sig fra havearbejde i graviditetens varighed, da katte også kan benytte sig af haven som WC. Husk samtidigt at vaske hænderne efter kontakt med eventuelle smittebærende kilder.

Efter indtagelse af parasitten kommer den ud i blodet gennem tarmsystemet og bliver oplagret i såkaldte vævscyster. Det er i disse cyster parasitten bliver aktiveret og sygdomsforløbet startes. Vævscyster kan være til stede i råt kød og grøntsager, der har været i kontakt med smittede dyr.

Hvis man holder sig til kødprodukter, der er blevet varmebehandlet og sørger for at kødet bliver gennemstegt/kogt, minimerer man risikoen for at blive smittet. Der er nogen, der mener, at der ikke er større smittefare for mennesker, der har katte, men i kraft af at katteejere bliver udsat for flere potentielle smittekilder, vil jeg råde folk til at tage deres forholdsregler.

Man kan fastslå, om man er blevet smittet ved en enkelte blodprøve og en fostervandsprøve hos gravide.

Når man en gang er blevet smittet, danner man antistoffer og er fremover immun overfor ny smitte.

Smittefaren skulle være størst i forbindelse med katte, som er under 6 måneder gamle.

Gravide, der bliver smittede under den første del af graviditeten, løber den største risiko for alvorlige skader hos barnet. Hvis smitten først sker senere, er der som regel ikke medfødte symptomer, men barnet kan senere hen få symptomer som nethindebetændelse og i værste fald hjertebetændelse. Der findes mediciner til behandling af disse symptomer.

Under 25% af de gravide, som er smittede med Toxoplasmose, giver sygdommen videre til fosteret og af disse er der cirka 5% som får alvorlige hjerneskader. 2-3 gange så mange får ar på nethinden og efterfølgende nedsat syn.

Grant Trotter


  :: © Copyright 2005. All rights reserved. Arvid Mærsk ::